På grund af alvorlig sygdom i firmaet, så modtager vi ikke nye ordrer.
Du har dog mulighed for at kontakte os for en liste over firmaer vi kan anbefale eller evt. Skriv dit spørgsmål, benyt en af disse emails:
Vi sælger derfor også alle vores domæner som enkelt dele, evt kan du også købe hele firmaet HvepseEksperten.dk inkl alle domænerne
Kontakt os for at høre mere. Det koster dog mobilePay (40506069): 125,- for at få mere udførlig information ...
Kakerlak
Hvordan den tyske Kakerlak ser ud
Der findes et utal af forskellige typer kakerlakker. De fleste lever i det fri, men den tyske Kakerlak lever indenfor som en af de få. Den er ca. 1 cm. lang og har et veludviklet vingeparti og kraftige ben. Farven er gullig brun med mørkere striber på brystet. Kakerlak har en karakteristisk grim lugt!
Hvordan den tyske Kakerlak lever
Den tyske Kakerlak kaldes også for køkkenkakerlakken, fordi den trives indendørs i køkkener, hospitaler, bagerier, beboelser og andre sådanne steder. Den bosætter sig i sprækker og revner, gemmer sig der for lyset om dagen og kommer kun frem, når det er blevet mørkt om natten. Foruden føde er der 2 forhold, som den tyske Kakerlak er afhængig af: Væske og høje temperaturer, og den lever derfor optimalt på steder, hvor der tilføres konstant varme, f.eks. fra varmerør og elektriske apparater.
I forbindelse med æglægning gør sig det særlige gældende i forhold til andre kakarlakarter, at hunnen bærer æggene med sig hele tiden i en kapsel, som kan indeholde 30-40 æg. Det afhænger meget af temperaturen, hvor længe udviklingen til voksen Kakerlak tager. Det kan tage fra et par måneder, hvis det er dejlig lunt, til ½ år på køligere steder.
Telefon (+45) 48 24 60 30
Telefon (+45) 48 24 60 30
Telefon (+45) 48 24 60 30
Telefon (+45) 48 24 60 30
Hvilke skader den tyske Kakerlak forårsager
Den tyske Kakerlak er et irritationsmoment! Den småspiser af fødevarer, som derefter må kasseres, hvilket især er ærgerligt, når de holder til på steder, hvor der fremstilles og forarbejdes mad såsom på restauranter o.a. Den kan også forårsage mindre allergiske udbrud og kan i det hele taget fungere som små smittespredere.
Hvordan man får bugt med den tyske Kakerlak
Skal man bekæmpe den tyske Kakerlak, er det vigtigt først at finde stedet, hvor de holder til. Det kan man gøre med en spray, som indeholder Pyrethrin. Den har en ubehagelig virkning på kakerlakkerne, som gør, at de forsøger at flygte og derved forlader deres gemmested og kommer frem i det åbne.
Det er nødvendigt at sørge for at foretage en samlet udryddelse af kakerlakkerne. Det nytter ikke noget kun at gøre ét værelse eller én lejlighed kakerlakfri, for så vil de blot flytte videre til beboelsen ved siden af. Det er også essentielt at gøre det vanskeligt for dem at få opfyldt deres behov for føde, vand og varme. Når bostedet er fundet så sørg derfor for at holde området fri for disse fornødenheder.
Der er en del gode sprøjtemidler, som er meget effektive, hvis man bruger dem rigtigt og omhyggeligt. Man kan både sprøjte gift ud på et område, hvor kakerlakkerne færdes ofte, og som de derved kommer i kontakt med, når de er i bevægelse, eller man kan sprøjte direkte på dem. En anden bekæmpelsesmetode er lokkedåser, som man placerer hvor kakerlakkerne færdes mest samtidig med, at man sørger for, at der ikke er andre fødevarer i nærheden.